Skifte Land

DanskDeutschEnglish_canadaEnglish_ukEnglish_us

EspanolFrancaisFrancais_befrFlemishSvenska

Reservations
Flights
Rental Car
Plan Your trip
Travel Guide
Currency Converter
Airport Maps
Travel Newsletter
Who We Are
Customer Service
Company Information
Our Partners
Our Partners
Private Policy
Our Partners


© 2000 Eurair, Inc. All rights reserved.
 






01.  Er det sikkert at bruge kreditkort?
02.  Hvordan får jeg min billet?
03.  Hvad nu, hvis jeg vil ændre min rejsebestilling?
04.  Hvad nu, hvis jeg vil afbestille min rejse?
05.  Hvad nu, hvis jeg ikke får brug for min billet og gerne vil have den refunderet?
06.  Hvad er e-billetter, og hvorfor er det smart at bruge dem?
07.  Hvordan kan jeg være sikker på, at min rejsebestilling og pladsreservation er bekræftet?
08.  Hvornår er det nødvendigt med en papirkvittering?
09.  Jeg har set min rejse billigere et andet sted. Hvorfor kan jeg ikke få den lige så billigt hos europebyair.com?
10.  Kan jeg bruge vouchers, rejsebeviser eller "frequent flyer"-rabat til at købe gennem europebyair.com?
11.  Hvordan bestiller jeg en rejse for en anden?
12.  Jeg ved, at der er en afgang hos mit foretrukne selskab på et bestemt tidspunkt på dagen. Hvorfor kan jeg ikke finde den hos europebyair.com?
13.  Hvorfor er det billigere at vælge ét luftfartsselskab frem for et andet ?
14.  Skal jeg indtaste mit "frequent flyer"-nummer, mine mad- og siddepladsønsker og andre ønsker, hver gang jeg bestiller en rejse?
15.  Hvad skal jeg gøre, hvis mit ønske om leje af bil ikke er blevet bekræftet?
16.  Hvad skal jeg gøre, hvis min hotelreservation ikke er blevet bekræftet ?
17.  Jeg har glemt mit medlems-ID eller min adgangskode. Hvad skal jeg gøre?
18.  Hvad er en "cookie", og hvad skal jeg gøre i tilfælde af en "cookie"-advarsel?
Kundeservice
Hvis du har spørgsmål om europebyair.com eller vores serviceydelser, kan du ofte finde svaret under "Ofte stillede spørgsmål" (herover). Hvis du ønsker personlig service i forbindelse med en bestilling, kan du ringe til vores kundeservice-afdeling på tlf. +32.2.752.54.88. Det er en god idé at abonnere på vores månedlige e-mail-nyhedsbrev, hvor du kan finde rejsetips, rabatrejser, nyheder m.m.
Er det sikkert at bruge kreditkort?
Europebyair.com anvender sikkerhedsstandarderne SSL ("Secure Sockets Layer") og "Private Communication Technology", som understøttes af Microsoft Internet Explorer 3.0 eller senere versioner samt andre populære browsere. SSL krypterer dine personlige oplysninger (f.eks. adgangskode, adresse, telefonnummer og kreditkortnummer), så det kun er dig selv og den ansvarlige medarbejder hos europebyair.com, der har adgang til dem. Med denne kryptering er det lige så sikkert at købe rejser via Internettet som via telefonen.
Hvordan modtager jeg min billet?
Din billet bliver sendt direkte til den anførte hjem- eller virksomhedsadresse.
Hvad gør jeg, hvis der viser sig at være noget galt med billetten, når jeg modtager den?
Vores kundeservicemedarbejdere er parat til at hjælpe dig, hvis der skulle være problemer med billetten. På din reservationsbekræftelse finder du oplysninger om, hvordan du kontakter vores kundeservicecenter (disse oplysninger er også vedlagt billetten).
Hvad nu, hvis jeg vil ændre min rejsebestilling?
Hvis du ønsker at ændre din rejsebestilling mindre end 24 timer før afrejsen, kan du ringe til europebyair.com på det telefonnummer, der er anført på din rejseplan.
Hvad nu, hvis jeg vil afbestille min rejse?
Ring til europebyair.coms kundeservicecenter, som vil hjælpe dig med afbestillingen. Afbestillingsgebyret varierer (du kan få oplysninger om relevante gebyrer hos kundeservicemedarbejderen).
Hvad nu, hvis jeg ikke får brug for min billet og gerne vil have den refunderet?
Papirbilletter, der kan refunderes, skal returneres til europebyair.com, som vil overføre beløbet, fratrukket evt. afbestillingsgebyr, til dit kreditkort. Hvis billetten IKKE kan refunderes, bør du gemme den, da den muligvis kan bruges til en senere rejse. Mange kunder foretrækker billetter, der ikke kan refunderes. Billetter, der ikke kan refunderes, er ideelle til kunder, som ved præcis, hvornår de skal rejse og hvorhen og kun sjældent ændrer deres rejseplaner. Billetter, der ikke kan refunderes, anbefales IKKE til kunder, som kan have behov for at ændre deres rejseplan. Der kan blive pålagt yderligere gebyrer fra luftfartsselskabets og/eller europebyair.coms side.
Hvor lang tid varer det normalt, inden det refunderede beløb bliver overført til min konto?
Det tager normalt kreditkortvirksomhederne 1 til 10 dage at overføre det refunderede beløb. Beløbet skal fremgå af et af de første kontoudtog, du modtager.
vad er e-billetter, og hvorfor er det smart at bruge dem?
Elektroniske billetter, eller e-billetter, som efterhånden tilbydes af mange store luftfartsselskaber, gør det muligt at rejse uden papirbillet. Dermed slipper du for at bekymre dig om, hvorvidt du har husket billetten. Med en e-billet bekræftes dit køb, uden at der er behov for et håndgribeligt bevis på dette. Køb af e-billetter registreres kun i elektronisk form i luftfartsselskabets computersystem. Når du køber e-billetter gennem europebyair.com, modtager du en bekræftelse på købet via e-mail. I øjeblikket er det kun amerikanske statsborgere, der kan købe e-billetter.
Hvordan bruges e-billetter?
Når du checker ind, skal du oplyse dit navn og flight-nr. og fremvise ID med foto. Af hensyn til din sikkerhed kræver visse luftfartsselskaber desuden, at du fremviser det kreditkort, hvormed du købte billetten. Når du bruger e-billet, vil du muligvis ikke kunne aflevere din bagage ved indgangen til lufthavnen.
Hvordan kan jeg være sikker på, at min rejsebestilling og pladsreservation er bekræftet?
I den e-mail du modtager, når du køber din e-billet, finder du et købsbekræftelsesnummer. Dette bekræftelsesnummer er registreret både hos europebyair.com og luftfartsselskabet. Hvis du har et bekræftelsesnummer, er din reservation bekræftet. Bekræftelsesnummeret registreres desuden i den rejseplan, som europebyair.com gemmer for dig online. Hvis du vil se din rejseplan, kan du klikke på "Mine rejseplaner", hvor som helst du ser dette link. Log på som normalt. Der vises en oversigt over samtlige de rejseplaner, vi har gemt for dig. Her finder du bekræftelsesnummeret på den aktuelle rejseplan. Samtlige rejseplaner gemmes, indtil din rejse er afsluttet. Hvis du vil sikre dig, at du har en pladsreservation, skal du møde op i lufthavnen mindst en time før afgang og checke ind med det samme. Uanset om du har papirbillet eller e-billet, er det nødvendigt at checke ind i god tid.
Hvornår er det nødvendigt med en papirkvittering?
På udlandsrejser kan det være nødvendigt at have en papirkvittering, hvis du er nødt til at ændre rejseplan undervejs, eller hvis en afgang er forsinket. Nogle luftfartsselskaber accepterer en udskrift af bekræftelses-e-mails, såsom dem europebyair.com benytter, som dokumentation. Undersøg luftfartsselskabets politik på dette område inden afrejsen. Nogle arbejdsgivere kræver papirkvitteringer som dokumentation for rejseudgifter. Nogle virksomheder accepterer en udskrift af bekræftelses-e-mails, men det anbefales, at du undersøger din virksomheds politik på dette område.
Jeg har set min rejse billigere et andet sted. Hvorfor kan jeg ikke få den lige så billigt hos Europebyair.com?
Der kan være flere årsager til dette. Luftfartsselskaberne udbyder normalt kun et begrænset antal pladser til salg. På de fleste discountrejser er der begrænsninger, hvad angår opholdets længde og sågar rejsetidspunktet. Europebyair.com tager højde for disse begrænsninger, når vi beregner prisen på din rejse. Nogle gange er det kun muligt at købe en annonceret rejse hos et bestemt luftfartsselskab. Sådanne begrænsninger skal fremgå af annoncen.
Kan jeg bruge vouchers, rejsebeviser eller "frequent flyer"-rabat til køb gennem europebyair.com?
Nej. Luftfartsselskaberne kræver normalt, at køb af billetter ved brug af "frequent flyer"-rabat eller vouchers sker direkte fra en af deres filialer. Det samme gælder vouchers udstedt af en række forskellige rejseklubber. Det er nødvendigt at købe billetten direkte hos dem.
Hvordan bestiller jeg en rejse for en anden?
Hvis du vil bestille en rejse for en anden, skal du bare skrive denne person på som passager i stedet for dig selv. Dine personlige oplysninger (f.eks. navn, adresse, telefonnummer osv.) vil blive vist som standard, men du kan bare overskrive disse med den anden persons oplysninger i de relevante felter.
Jeg ved, at der er en afgang hos mit foretrukne selskab på et bestemt tidspunkt på dagen. Hvorfor kan jeg ikke finde den hos europebyair.com?
I de fleste tilfælde betyder dette, at den pågældende afgang er udsolgt. Vi viser kun afgange, hvor der er ledige pladser i forhold til dine rejsedatoer.
Hvorfor er det billigere at vælge ét luftfartsselskab frem for et andet ?
Europebyair.com forsøger at finde så billig en afgang som muligt så tæt på det ønskede afrejsetidspunkt som muligt. Hvis du beder os om at søge på samtlige afgange fra samtlige luftfartsselskaber, søger vi blandt et mindre udvalg af afgange fra hvert luftfartsselskab i en kortere periode. Hvis du ønsker et bestemt luftfartsselskab, søger vi blandt et større udvalg af afgange fordelt over hele dagen. Eftersom en afgangs pris afhænger af tidspunktet på dagen, kan det være muligt at finde en billigere afgang, når du søger på et enkelt luftfartsselskab. Når du leder efter den billigste afgang, anbefaler vi, at du prøver at søge efter afgange på forskellige tidspunkter på dagen. På den måde har du mulighed for at finde en mere favorabel pris.
Skal jeg indtaste mit "frequent flyer"-nummer, mine mad- og siddepladsønsker og andre ønsker, hver gang jeg bestiller en rejse?
Nej, disse oplysninger kan vi gemme for dig i en personlig profil. Bare klik på "Min profil", og indtast oplysningerne, så ligger disse oplysninger parat, næste gang du logger på .
Hvad skal jeg gøre, hvis mit ønske om leje af bil ikke er blevet bekræftet?
Det kan vare op til 24 timer, før biludlejningsfirmaet vender tilbage med et bekræftelsesnummer. Hvis der er gået mere end 24 timer, bør du give os besked. Så hjælper vi dig med at få bekræftelsesnummeret.
Kan jeg bruge min firmarabat i forbindelse med leje af bil gennem europebyair.com?
Ja. Husk blot at anføre dit foretrukne biludlejningsfirma, og hvilken kategori bil du ønsker, i din personlige profil. Når du har sendt dine oplysninger, beder vi om dit firmarabatnummer.
Får jeg rabat, hvis jeg ofte lejer bil hos et bestemt udlejningsfirma?
De fleste biludlejningsfirmaer tilbyder deres faste kunder en rabatpris. Husk at medtage dit kundenummer i din personlige profil, så det kan overføres til udlejningsfirmaet, når du reserverer billeje.
Hvad skal jeg gøre, hvis min hotelreservation ikke er blevet bekræftet ?
Det kan vare op til 24 timer, før hotellet vender tilbage med et bekræftelsesnummer. Hvis der er gået mere end 24 timer, bør du give os besked. Så hjælper vi dig med at få bekræftelsesnummeret.
Vil der blive trukket penge på mit kreditkort, hvis jeg ikke annullerer min hotelreservation?
Hvis du ikke annullerer din hotelreservation, trækker hotellet beløbet på dit kreditkort. Sørg for at undersøge hotellets politik på dette områdey.
Jeg har glemt mit medlems-ID eller min adgangskode. Hvad skal jeg gøre?
Udfyld vores adgangskode-, medlems-ID- og konto-formular (Password, Member ID, and Account Questions Form). Vi videresender disse oplysninger til den oprindelige ejer (den person, der oprettede kontoen og adgangskoden) på den e-mail-adresse, der er registreret for kontoen.
Hvad er en "cookie", og hvad skal jeg gøre i tilfælde af en "cookie"-advarsel?
En "cookie" er en lille pakke oplysninger, der overføres mellem din browser og et Web-sted som f.eks. europebyair.com. Europebyair.com bruger cookies til at bekræfte din identitet, samt at du er logget på korrekt. Hver gang du sender en forespørgsel til europebyair.com, kobles der en cookie på din besked som en slags navneskilt. Når du accepterer cookie'en, svarer det til at skrive dit navn på navneskiltet - den identificerer beskeden som din, så du ikke behøver logge på, næste gang du besøger Web-stedet. Det er nødvendigt at acceptere cookies for at kunne bruge europebyair.com.

Hvis du ikke ønsker at modtage en advarsel, hver gang europebyair.com sender en cookie til din browser, kan du deaktivere advarselsmeddelelsen. Her følger en instruktion i, hvordan dette gøres på nogle af de mest populære browsere :

Microsoft Internet Explorer 4.0:
Klik på Internet-indstillinger i menuen Vis.
Klik derefter på "Accepter altid cookies" i fanen Avanceret .

Microsoft Internet Explorer 5.0:
Klik på Internet-indstillinger i menuen Funktioner.
Klik derefter på Standardniveau i fanen Sikkerhed.
Klik på Anvend, og klik derefter på "OK".

Netscape Navigator 3.0:
Klik på Netværkspræferencer i menuen Indstillinger.
Fjern derefter markeringen i feltet "Accepter cookies" i boksen "Vis en advarsel før..." i fanen Protokoller.

Netscape navigator 4.x:
Klik på Præferencer i menuen Rediger. Vælg kategorien Avanceret. Vælg enten "Accepter kun cookies, der bliver sendt tilbage til den oprindelige server" eller "Accepter alle cookies" i dialogboksen Cookies. Sørg for at slette markeringen i feltet "Vis en advarsel før cookies accepteres".

AOL:
Klik på fanen "Advanced" i menuen "Preferences".
Fjern markeringen i feltet "Warn before accepting 'cookies'".

Euro Fiesta Fares
Special Fares Within Europe
Berlin to Alicante
Berlin
to Valencia
Manchester
to Toulouse
Manchester
to Venice
London
to Florence
London
to Sevilla
Frankfurt
to Ajaccio
Frankfurt
to Bologna

€196


Click here to book your flight

Skifte Land: